Igennem forløbet har vi som instruktører og observatører bemærket nogle kursistudsagn, der i varierende formuleringer er blevet nævnt i flere forskellige faglige sammenhænge. Dette får os til at tale om didaktiske web 2.0 fokuspunkter. De væsentligste er gengivet i det følgende, således at kursistudsagnet er citeret først, hvorefter vi (Anne Marie Dahler og Anne Mette Lundstrøm) reflekterer og supplerer.


1)
“Styrken ved programmer som fx jing eller egne produktioner af youtube-klip er, at eleverne er tvunget til at bringe sig selv på banen - de kan ikke bare copy-paste noget fra nettet”
Dette citat spidsformulerer spørgsmålet om hvorledes vi kan forstå begrebet faglighed i en digital tidsalder? Forstår vi i det hele taget det samme ved det faglighedsbegreb som det nuværende almene gymnasium er baseret på? Og hvordan sikrer vi os at elevernes færdigheder i at Google bliver udfordret af en tidssvarende konfigurering af begrebet faglighed i gymnasiet?


2)
“Det virkede godt at eleverne skal tale/oplæse i sprogfagene, og ved at alle optager dem selv slipper de andre for at kede sig, mens deres kammerater læser op”

Forsigtigt udlagt peger dette citat på at en bestemt brug af visse web 2.0 værktøjer kan udvikle nye undervisnings- og arbejdsformer med en højere grad af elevdeltagelse. Samtidig peger andre undervisningseksempler på at web 2.0 værktøjerne giver mulighed for at rykke rundt på det der ellers opfattes som meget fastlagte elementer i en undervisningssituation. F.eks. kan læreren ligeså godt optage timens oplæg via Jing eller Screencast-o-Matic og bede eleverne om at se det igennem inden timens begyndelse. Eller eleverne får som lektie at indtale en lille podcast med deres bidrag til klassens diskussion før timen begynder, så alle har et kvalificeret bidrag. Dette fænomen kaldes også for "The t Classroom" og du kan finde yderligere referencer til det ude i venstre side under links til litteratur, sites og online grupper.

3)
"Du kommer ind i hovedet på eleverne"
Mange lærere giver udtryk for at det kan være utroligt svært at vide hvor meget den enkelte elev egentlig har lært i forbindelse med et bestemt stof. Hvis eleven til gengæld fremstiller en podcast eller vodcast, hvor vedkommende fortæller og gør rede for ved kommendes tilegnelse af stoffet, er der en lidt større mulighed for at læreren kan blive klog på hvor eleven er på vej hen rent kognitivt - eller ikke er på vej hen!. Det tager dog tid at lytte til og give respons på elevernes individuelle produktioner skulle vi hilse og sige. Men hvad er alternativet?

4)
" Hvorfor kan vi ikke bare bruge Fronter"
Noget der kan og skal kritiseres ved nye teknologier er hvis de ikke giver i dette tilfælde undervisningen et markant løft, men hvis de dybest set bare kan de samme som allerede eksisterende teknologier. En del lærere har rettet denne kritik mod web 2.0 værktøjerne og hævdet at man allerede kan det samme i Fronter. Dette er rigtigt - i hvert fald et langt stykke hen ad vejen. Vi har lavet en lille animation om denne tematik, der kan ses og lyttes til via forsiden på denne wiki. Her vil vi supplere med følgende pointer:
Fronter koster penge, hvorimod web 2.0 er gratis.
Fronter udgør en slags skal omkring elevens læringsaktiviteter i gymnasiet. Når eleven fortsætter til en videregående uddannelsesinstitution vil han eller hun blive mødt af et nyt system/skal. Det er værd at overveje, hvorvidt det er muligt at skabe en større digital sammenhæng, således at den lærende ikke skal bøvle alt for meget med at overføre materiale fra en læringsplatform til en anden.
5)
"Er de web 2.0 værktøjer i virkeligeheden ikke en samling one-trick ponies?"

6)
"Gymnasiet skal repræsentere en modkultur"

7)
"Det er svært at komme tilbage efter det her kursus og lave web 2.0 undervisning i en web 1.0 organisation"