Billede_3_uv.JPG

Anvendte web 2.0 værktøjer på kurserne

Følgende web 2.0 værktøjer har været gennemgået på kurserne. Nedenfor er det gennemgået, hvordan de forskellige værktøjer er blevet anvendt, og for hvert enkelt værktøj er der listet nogle gode råd, baseret på undervisernes erfaringer fra kurserne.

Blogs

Google Docs

FaceBook

Jing

Audioboo

Mind42

Wikis

Youtube



Blogs


“Bloggen mimer virkeligheden bedre end Skolekom gør”


Blogs er anvendt på mange forskellige måder i kursusforløbene, - ofte med sigte på at få eleverne til at reflektere over egne og andre elevers produktioner, men også som logbog i længerevarende forløb. Blogs bliver brugt til at sætte fokus på og fastholde arbejdsprocesser, og der er undervisere, der peger på, at blog-formen fremmer kreativiteten og skærper skriftligheden; det betyder noget for eleverne at vide, at deres indlæg/arbejde læses og kommenteres af andre elever. Der peges også på at blogformen “mimer virkeligheden bedre end skolekom gør” og klæder eleverne på til at blive aktive deltagere i samfundet.

Et eksempel på brug af blog er et forløb, hvor eleverne har blogget om ny canadisk litteratur. På et tidspunkt kommenterede forfatteren selv indlæggene, og herefter producerede eleverne spørgsmål til forfatteren, som svarede på en Youtube-video. Brugen af blog - fremfor et lukket forum - betød her, at verden blev bragt ind i klasselokalet.

Nogle af de råd underviserne giver vedrørende blog er:

• Hvis man finder at elever, der skriver dårligt, udstiller sig selv, kan man vælge at rette deres blogindlæg, før de lægges ud
• Man skal tydeliggøre sine forventninger til elvernes brug af bloggen
• Man skal skabe kultur om blogs, og være opmærksomme på hvad den bruges til, dvs. hvad det er for en opgave man stiller eleverne. Fx at eleverne kan blive taget til indtægt for sysnpunkter de påtager sig, som en del af en opgave

Herudover kan det anbefales:

• at anvende tags til at ordne indlæg, så der kan søges
• at lægge alle sine blogs ind i en læser; det gør det hurtigt at følge med
• huske at oprette eleverne med de rigtige rettigheder, så de fx ikke kun kan kommentere, men også skrive indlæg


Nogle undervisere har gjort sig den erfaring, at det tager tid at få eleverne til at bruge bloggen, og enkelte, at der er elever, der kommer med “ubehøvlede indlæg”.


Google Docs


Deltagerne er i undervisningen blevet præsenteret for GoogleDocs, som er en gruppe af on-line dokumentskabeloner (svarende til fx Word, PowerPoint, Excel …). Deltagerne på kurserne har især anvendt fælles dokumenter og formularer. Et googledokument kan karakteriseres som et kollaborativt forfatterværktøj eller tekstbehandlingsprogram, og adskiller sig fx fra et worddokument ved, at det deles af en gruppe, som kan skrive i det samtidigt, og at der kan knyttes kommentarer til teksten i dokumentet, mens teksten skrives.

Google Docs er blevet anvendt af deltagerne i forskellige fag og sammenhænge – fx til

• Gruppearbejde i og udenfor klasserummet
• Danskøvelse, hvor eleverne to og to, på baggrund af krav opstillet af lærer, har produceret indledninger
• Som ’tavle’ / responsark til en klasses mundtlige fremlæggelser
• Klassebrainstorm: forklaring af begreber til det videre arbejde
• Samle informationer og noter fra ekskursion, og efterfølgende til viderebearbejdning
• Gruppe noter/referater til undervisning
• Logbog i forbindelse med længerevarende forløb i idræt

Google Docs er overvejende blevet anvendt som et fælles redskab til at producere og videndele i klassen. Hertil kommer, at lærerne har fundet Google Docs anvendelig i vejledningssammenhænge, både i grupper og i forhold til enkelte elever. Google Docs er fx blevet brugt i SRP vejledning, hvor eleverne har delt overvejelser, nye tanker og materialer. Underviseren har løbende anvendt kommentarfunktion til at kommentere og give vejledning.

Det, der fremhæves som det særlige ved Google Docs, er at det er et redskab til sam- eller fællesproduktion af noter, referater, opgaver osv. og at der kan arbejdes i dokumentet på tværs af tid og rum. Der bliver peget på, at det især er egnet som procesværktøj, og at endelige produkter af et arbejde evt. står sig bedre ved at blive flyttet over i en wiki eller lignende.

Deltagerne hæfter sig endvidere ved, at fx gruppearbejde i Google Docs har den fordel, at undeviseren kan ’være tilstede’ og følge med i flere gruppers arbejde på samme tid, uanset om gruppearbejdet finder sted i klasserummet eller på afstand af underviseren. Der peges dog også på at det kan være hensigtsmæssigt at kombinere gruppearbejde i Google Docs med underviserens fysiske tilstedeværelse og mundtlige kommentarer til og vejledning af gruppen. Underviserne italesætter i nogle sammenhænge det forhold, at de kan følge med i elevernes arbejde, som en mulighed for kontrol af hvad der laves, hvor meget der laves og hvem, der deltager i fællesproduktionen.

Deltagerne, dvs. underviserne, peger på, at brugen af Google Docs styrker deltagelsen i undervisningen. Deltagelsen styrkes på den måde, at det er muligt for flere elever at være aktivt deltagende samtidig, men også på den måde, at elever, der eller ikke er ’med’ eller aktive i undervisningen, drages ind. I samme åndedrag synliggøres det, jf. konstrolaspektet ovenfor, hvem der bidrager og hvem der ikke bidrager i gruppearbejder.

Der peges også på, at kvaliteten af det arbejde, der laves i de fælles google dokumenter styrkes. Eleverne gør sig mere umage, blandt andet fordi deres arbejde kan læses – ikke alene af underviseren, men også af resten af klassen, men også fordi den enkelte elev gøres medansvarlig for produktionen.

Flere undervisere har gjort sig erfaringer med, at eleverne til at begynde med synes at det er sjovt at man kan skrive ind i, forstyrre og endda slette hinandens arbejde, og at det fordrer en vis ansvarlighed at deltage i fællesproduktioner i googledokumenter. Men også at det fungerer, når den første nyhedsinteresse har lagt sig. En underviser betegner anvendelsen af googledokumenter som ’en god test af klassens modenhed’.

GoogleDocs er i vid udstræknng - i forbindelse med kursusrækken - blevet benyttet i læringsaktiviteter, der har fokus på samarbejde/fællesproduktion og vidensdeling, samt i forbindelse med procesorienterede responsforløb, hvor eleverne kommenterer hinandens arbejder eller underviseren kommenterer elvernes arbejde. Brugen af Google Docs i forbindelse med gennemførelse af web 2.0 kursus har gennemgående været struktureret/didaktiseret af underviserne, og har overvejende været brugt på kendte måder, men som et redskab, der understøtter kollaborative processer, og endvidere gør det muligt for underviseren at ‘kigge med’.

Nogle af de råd underviserne giver vedr. brug af Google Docs er:

• Vær opmærksom på om svage elever udstilles
• Der skal ikke være for mange der skriver i dokumentet samtidigt; så bliver det for langsomt
• Det kan være svært at integrere billeder
• Google Docs egner sig bedst til processen; færdige produkter kan evt. lægges over i en Wiki
• Google Docs fungerer bedst sammen med Google Chrome browseren
• Vær opmærksom på, hvem der har hvilke rettigheder. Hvis alle ‘udefrakommende’ har rettigheder til dokumentet, kan alle i princippet slette og tilføje i dokumentet. Man kan dog altid bruge ‘historik’ funktionen til at finde tilbage til en tidligere version af dokumentet

Facebook


”Brug af Facebook er helt klart en udfordring. Man leder jo nærmest eleverne hen til Løvens Hule”


Nogle undervisere mener, jvf. citatet ovenfor, at brug af Facebook i undervisningen, svarer til at lede eleverne til Løvens Hule. Andre har anvendt Facebook på forskellige måder i undervisningen. Facebook er overvejende blevet anvendt i undervisningen til at kommunikere internt i en klasse, men også som udgangspunkt for fx kommunikation mellem udvekslingsklasse og værtsfamilier, samt til fremstilling og samling af læringsprodukter. Facebook er blevet anvendt:

• Til udveksling af beskeder internt i en klasse
• Til etablering af gruppe: spørgsmål og svar i forbindelse med opgaveafleveringer
• Til oprettelse af fiktive profiler i psykologi (om omsorgssvigt)
• Den tyske version af Facebook til oprettelse af fiktiv person (fremmedsprog)
• Til etablering af gruppe: til evaluering i forbindelse med romanlæsning
• Til etablering af gruppe i engelsk; underviseren postede forskellige engelske citater, som eleverne skulle omskrive til egne formuleringer på engelsk
• Til at samle: kreativ afdeling for forløb med kortfilm, stilistik og billedsprog
• Der er elever, der tager screenshots af undervisernoter og lægger dem ud på Facebook

Facebook anvendes også af undervisere/vejledere i fastholdelsesøjemed, hvor sygemeldinger og kommunikation med elever om fravær foregår via Facebook.
Nogle undervisere fremhæver, at det er nemt at nå eleverne på Face Book, og nemt at aktivere dem i forbindelse med inddragelse af Facebook i undervisningen.
De fleste elever er i forvejen fortrolige med og aktive på Facebook, og i forbindelse med engelsk undervisning i en HF-klasse peger en underviser på, at eleverne skrev på engelsk, ‘næsten uden at opdage det’, fordi de var fortrolige med mediet.
Facebook synes i de eksempler, der er i materialet, at bidrage til at fremme deltagelsen i undervisningen, både fordi eleverne i forvejen er til stede i det sociale rum, Facebook udgør, men også fordi eleverne er fortrolige med anvendelse af værktøjet.


Gode råd

• Aftal regler for hvornår man responderer på Facebook
• Man kan få eleverne (og sig selv) til at logge af Face Book med “Strict pomodoro” - en lille reminder, der tilskynder til at gå tilbage til arbejdet
• Tal med eleverne om hvad man lægger ud og ikke lægger ud på Facebook
• Aftal med eleverne hvornår man arbejder og hvornår man ‘holder fri’ - dvs. aftal regler for brugen



Jing


“Man kommer ind i elevernes hoveder …”


Jing er et screen casting værktøj, der caster computerens skærmbillede, samtidig med, at der optages lyd. I kursusforløbet er Jing blevet anvendt i sammenhænge hvor underviseren har lavet vejledninger, instruktioner og anvisninger - “tegnet og fortalt” - og i sammenhænge, hvor eleverne har løst opgaver, demonstreret viden osv. via Jings.

Jings er fx brugt af underviserne til

- syntaktisk analyse, hvor underviser viser eksemplariske analyser
- vejledninger til elevernes IT-brugerkursus
- introduktion af nye begreber
- feed-back på matematikopgaver

Eleverne har anvendt Jings til
- at forklare grafer, og hermed sætte ord på noget de har lært
- læsning af latinske indskrifter med afmærkning af forkortelser
- i billedkunstundervisning, hvor eleverne demonstrerer, at de kan kompositionslinjer mm.

Underviserne peger på, at Jings - i de sammenhænge, hvor eleverne demonstrerer og forklarer - giver et unikt indblik i, hvordan eleverne ræsonnerer, herunder hvor de ræsonnerer forkert fx i løsning af matematikopgaver. Der peges også på - i sammenhænge, hvor underviseren giver anvisninger via Jings, at elever, der lærer visuelt, og elever, der har brug for at få forhold forklaret flere gange/ langsomt tilgodeses.

• det er en god idé at give installering af Jing for som lektier, da der ellers går for meget undervisningstid med det
• Jing kan være langsomt, når man skal oploade
• Man kan anvende headset, men ofte fungerer computerens interne mikrofon fint




Audioboo


“Audioboo giver et dybere lag, fordi man skal forholde sig aktivt”


Audioboo er et værktøj til optagelse af lyd, enten via smartphone eller computer. Lydoptagelserne lagres i skyen, og man deler adgang til optagelserne via links. Audioboo er et af de værktøjer, der er anvendt meget i kususforløbene, fx
i sprogfag, hvor eleverne får mulighed for at høre sig selv tale fremmedsprog
interviews i forskellige faglige sammenhænge
til aflevering af produkter (rapnummer) i musik og samfundsfag - analyse af digt i dansk
samarbejde i matematik: Eleverne har indtalt funktionsundersøgelse, byttet ‘boo’, og udfra funktionsundersøgelsen skulle så finde frem til funktionen.
rollespil
som eksamenstræning og forberedelse til fremlæggelse


Underviserne peger på, at brugen af Audioboo er med til at gøre eleverne bevidste om, hvor vigtig præcis brug af begreber er. I forhold til træning af fremlæggelser, peges der på, at boo’s er med til at gøre eleverne bevidst om, hvor meget tid de bruger. En underviser gør opmærksom på, at det kan være grænseoverskridende for elever, der ikke taler god dansk at skulle indtale lydfiler.

Man skal være opmærksom på
  • at Audioboos ikke kan downloades som MP3-filer
  • at Audioboo kan have problemer, hvis Java ikke er opdateret
  • man kan samle links til boo’s i Fronter eller Lectio




Mind42


“Holdet konstruerer et mindmap som samlet produkt for forløbet, med links til de enkelte gruppers oplæg”


Mind42 er et mindmap værktøj, som kan anvendes kollaborativt, dvs. flere elever kan arbejde med det samme mindmap. Mindmaps er blev brugt til opsamlinger/resuméer af forløb, til at strukturere materiale, og til analyser af tekster. Fx er det blevet anvendt til
analyse af novelle i dansk; klassen lavede i fællesskab en oversigt over analyseelementer tl novellen; eleverne lavede herefter i grupper noter og bemærkninger til novellen, med dokumentation fra teksten
  • at resumere det første halve års undervisning i kemi
  • at lave oversigt over steder og navne i Oldtidskundskab; der er lavet uddybende tilføkjelser og lagt links ind
  • at lave stikord til fremlæggelser, så eleverne trænes i at anvende stikord, fremfor at læse op


Man kan
  • evt. lægge link hertil i Fronter/Lectio
  • integrere mindmappet i andre medier fx en blog
  • gøre det åbent for alle ved at aktivere “open publish”
  • eksportere mindmappet til Word, hvor det udskrives som tekst med links og billeder






Wikis (Wiki, Wikispaces)


Wikis er især blevet anvendt til at lave samlinger om et bestemt tema eller af eksamensrelevant materiale i forskellige fag. Nogle wikis er overvejende produceret af underviserne, der har lagt materialer, links mm ud til eleverne; andre er producerede af eleverne. Det varierer i hvilket omfang underviserne har rammesat/struktureret wiki’en. Eksempler:
  • Elever i en gymnasieklasse har lavet en wiki om revolutionsteori. Når man googler revolutuionsteori er den første hit. Wikien er lavet forud for kursusrækken, men er et godt eksempel på videndeling, der når udover klasserummet.
  • En anden klasse har lavet en wiki om et litterært værk. Først har de anvendt mindmap om, hvad der skulle analyseres i værket, og på baggrund heraf skabt en struktur for wiki’en. Eleverne har udfyldt wiki og tilføjet undersider. Efterfølgende skal en anden klasse anvende wikien i deres forløb om samme værk, og blogge med den første klasse herom, komme med konstruktiv kritik og udbygge wikien. Wikien er lavet forud for kursusrækken, men er et godt eksempel på 1) integration af web 2 værktøjer, samt 2) kollaborativ konstruktion af viden.
  • I matematik har en klasse lavet en wiki om vektorer. Eleverne har haft egne ansvarsområder, men haft mulighed for at tilføje til og ændre i hinandens bidrag.


Vær opmærksom på, at:
  • Wiki’s er mere velegnede som produkter end som procesværktøjer. Man kan evt. producere indhold i Google Docs, og lægge det over i en wiki
  • Hvis flere skriver på samme side i en wiki, overskriver de hinandens bidrag. Kan løses ved at eleverne har hver sin underside, eller ved at skriveprocessen foregår i Google Docs
  • Wikien er ikke velegnet til at skrive specialtegn fx i fysik. Igen: Producer med et andet værktøj og læg resultatet over i en wiki
  • Overvej ansvar for rigtigheden af indholdet
  • Hvis man vil have flashy wikis, skal man bruge betalingsversionen


Youtube

"Styrken ved programmer som fx Jing eller egne produktioner af youtube-klip er, at eleverne er tvunget til at bringe sig selv på banen - de kan ikke bare copy-paste noget fra nettet"


Youtube er brugt i mange forskellige sammenhænge; dels har underviserne anvendt videoer, der ligger på nettet i forvejen, dels har de selv produceret - fx insstruktionsvideoer, og dels har eleverne produceret videoer - både som sammenklip af forskellige elementer og med sig selv som skuespillere.Der ligger et hav af undervisningsrelevant materiale på Youtube, fx findes der en række film vedr. matematik. Uploaderen hedder matcasts, og man kan abonnere på hans kanal. Youtube er blevet anvendt
  • til upload af video om planter; underviseren har taget en tur i sin have og filmet og fortalt om planter
  • til at lave afspilningslister i musik, dans/idræt, gografi mm.
  • til upload af Jings og animationer (Goanimate)
  • til præsentationer af projekter
  • fx til gennemgang af matematikbeviser
  • til upload af video, hvor eleverne har spillet et drama, de selv har produceret
  • til upload af musikvideoer som eleverne selv har produceret (i tysk)

Tips og tricks
  • Download fra Youtube kan nemt gøres ved at indsætte "kick", før youtube i sidens adresselinje. Eks. www.kickyoutube.com/xxxxx. Kan downloades i forskellige formater
  • Webmateriale kan forsvinder, så det er en god idé at sikre sig at man har materiale liggende ved at have downloadet det
  • Der er redigeringsværktøjer i Youtube
  • Man kan lave en privat kanal/afspilningsliste med åbent password til eleverne
  • Jo mere man bruger Youtube, jo flere rettigheder får man
  • Videoklip må ikke blive en erstatning for underviseren ;-)
  • Man kan evt. anvende teachers tube








-